Stoffer som medicin

Nogle bruger stoffer som selvmedicinering, men det er kortvarig løsning, som kan have en høj pris.

Stoffer kan virke dæmpende på ubehagelige følelser og tanker. Eller de kan kortvarigt få brugeren til at føle sig gladere og mere energisk, hvis man er trist og træt. Nogle stoffer virker smertedæmpende, hvis man har ondt, eller beroligende, hvis man er angst og anspændt.

Nogle personer med psykiske sygdomme, som fx skizofreni, oplever, at stoffer dæmper deres symptomer, fx hvis de hører stemmer eller føler sig forfulgt.

Derfor bruger nogle stoffer som en form for selvmedicinering. Men virkningen er kortvarig, og de tanker, følelser eller symptomer, de forsøger at undgå eller bedøve, vender tilbage, når rusen forsvinder. Mange kommer endda tilbage med forstærket kraft. Og fordi kroppen vænner sig til stoffernes virkning, skal der en større og større dosis til for at få den virkning, man ønsker. Kroppen er blevet afhængig, og man får abstinenser, når stoffet holder op med at virke. På den måde kan man blive fanget i en ond spiral, hvor man ikke kun forsøger at ”medicinere” den følelse, som man oprindeligt gerne ville undgå, men også er nødt til at tage stoffet for at slippe af med abstinenserne.