Kokain

Indtagelsesform: Kokain findes primært i pulverform, oftest som et salt som typisk indtages ved snifning. Kokain kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i en blodåre. Crack og freebase er mere koncentrerede former for kokain som kan ryges. Ved at ryge crack eller freebase opnår man en meget hurtigere og kortere virkning, end hvis man sniffer kokain. Disse mere koncentrerede former for kokain er meget afhængighedsskabende og særligt farlige for kroppen.

Type: Kokain er et stærkt stimulerende stof og virker opkvikkende.

Varighed: Afhænger af indtagelsesform og dosis. Ved snifning: Effekten indtræffer efter få sekunder og topper efter fem til ti minutter. Effekten kan gå over i nedtur efter 30-60 minutter. Ved crackrygning topper effekten hurtigere, er voldsommere og varer kortere.

Kokain giver en kort, intens rus, som kan minde om amfetaminens rus. Det er et meget afhængighedsskabende stof. Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet, så puls og vejrtrækning bliver hurtigere og blodtrykket og kropstemperaturen stiger. Det giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Sult, tørst og træthed mærkes ikke. I løbet af en lille time kan der komme en nedtur, hvor man bliver udmattet, irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt og har en stærk trang til stoffet. Det fører ofte til, at nogle indtager kokain flere gange hurtigt efter hinanden, og øger dermed risikoen for alvorlige forgiftninger.

Kokain kan give en dødelig forgiftning med ekstrem stigning i kropstemperaturen, kramper, stop af åndedræt eller hjertesvigt. Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning og kan derfor give hjerneskader, hjerteproblemer, forstyrrelser i hjerterytmen, hjertestop og problemer med at trække vejret. Tegn på kokainforgiftning er stærk rastløshed sammen med store pupiller, høj puls, hurtigt åndedræt og temperaturstigning. Der kan komme kramper og bevidstløshed.

Risikoen for forgiftning bliver endnu større ved store doser kokain og ved gentagen brug flere gange efter hinanden.

En kokainpåvirket person bliver let ophidset og vred, og der er en øget risiko for vold. Mens brugen af kokain i starten stimulerer lyst til sex, nedsætter jævnlig kokainbrug både sexlyst og potens. Kokain, der sniffes, kan give næseblod og efterhånden ødelægge næsens slimhinder. Man kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression.

Ved længere tids brug af kokain er der en risiko for at udvikle en kokainpsykose med vrangforestillinger (paranoia og forfølgelsesvanvid), hallucinationer og angst. En kokainpsykose varer nogle uger og kræver psykiatrisk behandling.

Kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk. Tolerans udvikles efter kort tids brug. De hurtige op- og nedture frister hurtigt til, at man tager mere kokain, og så det er nemt at ende i et misbrug, som man ikke kan kontrollere.

Nogle benytter sig også af stoffet til at få mere energi til at udføre deres arbejde. Hvis man tager kokain for at klare pressede arbejdssituationer, kan man blive afhængig af stoffet for at kunne præstere og langsomt begynder man at bruge det i flere og flere situationer og udvikler derved afhængighed. Det kan blandt andet vise sig ved, at man begynder at føle sig mere usikker, angst, irritabel og paranoid, når man ikke er påvirket af stoffet.

Læs også

Når kroppen vil have mere og mere...

Fra brug til misbrug

Abstinenser

Abstinenssymptomer er en meget lang nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritation over småting, manglende sexlyst og stærk trang til stoffet. Man kan også få en depression med risiko for selvmord.

Hvordan spotter man en person, der har taget kokain?

En kokainpåvirket person er hyperaktiv og virker selvcentreret. Pupillerne er store, og musklerne kan være krampagtige spændte.

Læs også

Gode tips

Hvordan hjælper du en der har taget stoffer?

På grund af den uro, som stoffet skaber i kroppen, når man ikke er påvirket, er der mange brugere, der udvikler et sideløbende brug af beroligende stoffer for at mindske skadevirkningerne ved kokainen. De store humørsvingninger frister mange brugere til at dæmpe nedturenes angst og uro med beroligende midler, fx alkohol, benzodiazepiner, heroin eller lignende, og dermed udvikle et blandingsbrug. Det ses tit, at kokain tages sammen med alkohol. Det kan der være forskellige årsager til som fx at mindske den sløvende følelse af at være fuld eller for at gøre kokainrusen mere intens.

Læs også

Når ét stof ikke er nok

Hvad kan der ske, hvis man blander stoffer?

Alkohol og kokain virker modsat hinanden og giver derfor en uforudsigelig rusvirkning, der kan føre til alkoholforgiftning. Kokain og alkohol er desuden farlige at blande, da de to stoffer tilsammen får kroppen til at producere et stof, som øger risikoen for bl.a. hjertepåvirkning. Høje doser af kokain kan, allerede første gang man indtager stoffet, øge kroppens temperatur i en sådan grad, at det kan forårsage kramper og hjertesvigt. Denne risiko øges markant, hvis man indtager andre stimulanser sammen med kokainen.  Læs mere om de forskellige typer stoffer her.

Næst efter hash er kokain sammen med amfetamin og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge i Danmark. Det er dog få unge, der prøver kokain. Blandt unge i aldersgruppen 16-24 år har 7,1 % prøvet kokain nogensinde, og 1,7 % har prøvet kokain inden for den seneste måned og 4,4 % har prøvet kokain inden for det seneste år. Blandt de 15-16-årige har kun 1,8 % prøvet kokain nogensinde.

Man bliver aggressiv af kokain

SANDT: Den kokainpåvirkede bliver let ophidset og vred, og der er en øget risiko for vold.

Kokain er et naturprodukt og derfor ikke så farligt

FALSK: Selvom kokain er lavet af en plante, er det ikke mindre farligt end kunstigt fremstillede stoffer.

Kokain er et stof for de rige og smarte, der har styr på tingene

Falsk: Kokain er et udbredt stof blandt de hårdest belastede narkomaner, der lever på gaden. Der er ikke noget smart eller glamourøst ved at tage kokain, og man mister nemt kontrollen over sit liv.