Stoffer, som let fordamper og derfor kan indåndes (sniffes), kaldes også inhalanter. Ofte bruges helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler, der kan indåndes. Det skyldes, at de er nemme at få fat i, da de er både billige og lovlige. Det er stoffer som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling. Snifning af opløsningsmidler er et meget farligt rusmiddel.
Indholdsoversigt
Fakta om sniffing
Indtagelsesform: Dampene fra stofferne sniffes gennem næsen eller indåndes gennem munden. Uanset hvilken metode, der benyttes, er det vanskeligt at styre dosis.
Type: Sniffede stoffer er typisk organiske opløsningsmidler og drivgasser i spraydåser, som virker sløvende. Produkterne er ofte mærkede som brand- og sundhedsfarlige, og de kan være meget farlige at sniffe.
Varighed: Rusen er ret kort og varer 30-45 minutter – afhængig af hvad der sniffes. Fx er rusen fra lattergas meget kortere. Derfor er nogle tilbøjelige til at sniffe flere gange i træk for at gøre rusen længere.
Hvordan virker snifning?
Snifning giver en rus, der kan minde om at blive fuld af alkohol. De kemiske stoffer virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende. Nogle bliver aggressive. Store doser kan give hallucinationer. Bagefter får man kraftige tømmermænd, man bliver træt og sløv, får hovedpine, kvalme og opkastning. Det er også almindeligt med urolig søvn og mareridt.
Fysiske og psykiske skadevirkninger ved snifning
Længere tids brug giver alvorlig risiko for helbredsskader. Specielt hjernen tager skade, så man blandt andet får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Desuden kan man få skader få nyrer, lever og knoglemarv. Visse stoffer, blandt andet i motorbenzin, er desuden kræftfremkaldende. Længere tids brug kan gøre, at ens følelsesliv ændrer sig. Der er stor risiko for brandulykker, hvis man har sniffet og tænder ild – fx for at ryge – da dampene er meget brandfarlige. Desuden er der risiko for andre ulykker, fordi rusen gør ens dømmekraft og bevægelser meget usikre.
Overdosis/forgiftning ved snifning
Når man sniffer er der stor risiko for forgiftning, der kan føre til død. Snifning påvirker og hæmmer vejrtrækningen, hvilket kan føre til at åndedrættet stopper. Snifning forstyrrer desuden hjerterytmen og kan give pludseligt hjertestop. Der er også stor risiko for at få en overdosis ved snifning. Der er nemlig meget lille forskel på den mængde, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning.
Hvordan spotter man en person, der har sniffet?
Tegn på snifning kan være vedvarende hoste, løbende øjne og næse (som ved en forkølelse), vedvarende rødme, vabler omkring mund og næse, træthed, hovedpine og mangel på appetit.
Når snifning blandes med andre rusmidler
Hvis snifning blandes med alkohol, nerve- og sovemedicin eller andre stoffer, er virkningen helt uforudsigelig, og risikoen for alvorlige forgiftningssymptomer dermed endnu større
Hvor mange prøver at sniffe?
Blandt unge i aldersgruppen 15-16-årige har 3,6 % prøvet at sniffe.
MYTER om snifning
Man skal sniffe i lang tid for at tage skade af det.
Falsk: Det er altid farligt at sniffe giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Snifning bedøver åndedrættet og forstyrrer hjerterytmen. Det kan føre til kvælning eller pludseligt hjertestop første gang man prøver det.
