Det er nemt at tro, at stoffer er meget udbredt blandt unge. Men det er altså en mindre del af unge, der faktisk prøver stoffer, og meget få, der bruger dem jævnligt. Det er langt fra noget, alle gør. Og de fleste, der har prøvet stoffer, nøjes med at prøve en eller to gange.
Ligesom med alkohol eksisterer der ”flertalsmisforståelser”. Det vil sige, at man tror, de andre drikker meget mere, end de i virkeligheden gør – eller at der er mange flere, der prøver stoffer, end der faktisk er. Flertalsmisforståelser kan få dig til at tro, det er meget mere normalt at bruge stoffer, end det er. Og fra forskning ved vi, at det kan føre til, at man som ung selv kaster sig ud i at eksperimentere med stoffer – fordi man spejler sig i sine omgivelser og gerne vil være en del af det, man tror er normalt.
Få styr på fakta her:
- Fra 2013 til 2017 har der været et lille fald i, hvor mange der bruger hash, og en lille stigning i brugen af andre stoffer. Men ser man man
- på perioden fra 2000 til 2017, er brugen af hash og andre stoffer overordnet set stabil.
- Hash er det mest brugte stof blandt unge. I aldersgruppen 16-24 år har 41 procent prøvet hash.
- 20 procent af de 16-24-årige har brugt hash inden for det seneste år, og 7,8 procent har brugt hash inden for den seneste måned.
- Blandt de 16-20-årige, der har prøvet hash, har 20 procent også prøvet andre stoffer. Mindre end 1 procent af de unge, der aldrig har prøvet hash, har prøvet andre stoffer.
- Efter hash er amfetamin, kokain og ecstasy de mest udbredte stoffer blandt unge. Blandt de 16-24-årige har 11 procent prøvet andre stoffer end hash. Knap 3 procent har prøvet andre stoffer end hash indenfor den seneste måned.
- Langt flere unge mænd end unge kvinder bruger hash og/eller andre stoffer.
- Meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen. Der er flest blandt de 16-19-årige, som eksperimenterer med stoffer. Hovedparten af dem, der eksperimenterer, fortsætter ikke med at bruge stoffer.
Flere af de helt unge holder sig fra stoffer
Nyere undersøgelser blandt de 15-16-årige viser, at færre eksperimenterer med euforiserende stoffer – og væsentligt færre eksperimenterer med cannabis. 12 procent af de 15-16-årige svarede i 2015, at de havde prøvet cannabis mod 18 procent i 2011. Ca. 5 procent svarede, at de havde prøvet hash indenfor den seneste måned. Det er også meget få af de helt unge, som eksperimenterer med andre stoffer end hash, fx er det kun 0,5 procent af de 15-16-årige, der har prøvet ecstasy/MDMA.
Sammenhængen mellem hash og tobak
Spørger man de 16-20-årige drenge, der ryger cigaretter, så har mere end 70 procent af dem prøvet at ryge hash. Blandt de drenge, der ikke ryger, er det kun 25 procent, der har prøvet hash. Blandt piger, der ryger cigaretter, har ca. 60 procent prøvet at ryge hash, mens 17 procent af ikke-ryger-pigerne har prøvet det.
Sammenhængen mellem hash og alkohol
21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder er Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkohol. Unge, der drikker mere end dette, er også mere tilbøjelige til at eksperimentere med hash. I denne gruppe har 63 procent af drengene og 50 procent af pigerne prøvet hash.
Blandt de unge, der holder sig under højrisikogrænsen for alkohol, har 32 procent af drenge og 23 procent af piger prøvet hash.
Sammenhængen mellem hash og dårlig mental sundhed
Især når man kigger på de 16-20-årige piger, er der en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og hash. Af de piger, der har røget hash, har 21 procent dårlig mental sundhed, mens det blandt de piger, der aldrig har prøvet hash, er 13 procent, som har dårlig mental sundhed.
Blandt drengene har 10 procent af dem, der har røget hash, dårlig mental sundhed, mens syv procent af de drenge, der aldrig har prøvet hash, har problemer med den mentale sundhed.
Sammenhængen mellem hash og psykisk sygdom
Der er også en sammenhæng mellem psykisk sygdom og hash. Blandt 15-25-årige med få psykiske problemer har 1,2 procent brugt cannabis mindst 20 dage i løbet af den seneste måned, mens det gælder for 18,9 procent af de unge, der har større psykiske problemer
I det hele taget døjer mange stofbrugere med psykiske sygdomme. Sammenhængen kan være kompleks, for stofbrug gør risikoen for psykiske lidelser større. Samtidig kan psykiske sygdomme være med til at skabe et stofbrug, fx som en form for selvmedicinering.
Stoffer og social ulighed
Hvis du ikke har et arbejde, er det mere sandsynligt, at du har prøvet hash inden for det seneste år. Det gælder uanset om du er ung, voksen eller ældre. Blandt de 16-64-årige, som står uden for arbejdsmarkedet, har 13 procent brugt hash inden for det seneste år, mens det kun gælder 5 procent af dem, der har et job.
Dine forældres uddannelse har også betydning for, hvor sandsynligt det er, at du prøver stoffer. Blandt unge med forældre, som har en længerevarende uddannelse, har 10 procent prøvet andre stoffer end hash, mens 16 procent af de unge, som har forældre med kort uddannelse, har eksperimenteret med andre stoffer end hash.
Hash og andre stoffer er også mere udbredt på erhvervsskoler end på gymnasier og videregående uddannelser. 12 procent af gymnasieleverne og 20 procent af erhvervsskoleeleverne svarer, at de har prøvet hash inden for den seneste måned. På gymnasierne fortæller 7 procent af pigerne og 22 procent af drengene, at de har prøvet at bruge hash mindst 10 gange i deres liv, mens 23 procent af pigerne og 31 procent af drengene på erhvervsuddannelserne svarer det samme.
Andre stoffer er også mindre udbredt på gymnasierne, hvor 5 procent har prøvet andre stoffer end hash, mens det gælder 25 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne.
Risikoen for at udvikle et forbrug af stoffer er størst for unge, der står helt udenfor uddannelsessystemet.
