Hash

Der findes forskellige former for cannabis;

• Hash: er harpiks, der er presset sammen med plantedele og bindemiddel. Hash findes i klumper eller plader, og farven kan være sort, brun, rød eller grøn. Hash indeholder gennemsnitligt 10-40 % THC.
• Marihuana/pot: består af findelte, tørrede blade, topskud og blomster fra hampeplanten. Det ligner tørret, hakket græs. Marihuana indeholder gennemsnitligt 3-10 % THC.
• Skunk (også kaldet nederweed): består af tørrede topskud. Skunk ligner marihuana, men er stærkere. Skunk indeholder gennemsnitlig 10-30 % THC.
• Cannabisolie: er et tyktflydende udtræk af hash eller marihuana. Det er brunt eller sort. Hasholie indeholder gennemsnitlig 10-50 % THC.

Et andet vigtigt stof i cannabis er CBD, der potentielt modvirker flere af de uønskede effekter ved THC som fx tankeforstyrrelser, psykotiske symptomer, angst og negativ effekt på hukommelsen. De senere år er der set en tendens til, at der er sket en stigning af indholdet af THC i de forskellige cannabis-produkter, samtidig med at koncentrationen af CBD er blevet lavere, hvilket muligvis øger risikoen for skadevirkninger.

Indtagelsesform: Cannabis indtages næsten altid ved rygning, som giver den hurtigste rusvirkning, men kan også spises eller drikkes.

Type: Cannabis kan primært betegnes som et sløvende stof på grund af sin rusvirkning, og indtages med at formål at blive ”stenet” eller ”skæv”. Stoffet kan også virke let stimulerende, og ved store doser virke hallucinogent.

Varighed: Når man ryger cannabis optræder rusen inden for få minutter, hvorimod rusen ved indtagelse gennem munden først sker efter ca. en time. Cannabisrusen er relativ kort og varer afhængigt af dosis i ca. 3-4 timer, men de inaktive stoffer fra cannabis kan måles i urinen i 4-8 uger efter indtagelsen.

Virkningerne af cannabis kan være meget forskellige, da indholdet af THC varierer meget alt efter hvilken form for cannabis man anvender, og fordi man som individ påvirkes forskelligt. Den sindstilstand man er i, når man bruger cannabis, har også en indvirkning. Ved indtagelse af cannabis kan man opleve at mærke hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed og muligvis kvalme. Man kan blive opstemt og afslappet, men man kan også få en ubehagelig panikoplevelse. I store doser kan cannabis give egentlige hallucinationer.

Cannabis nedsætter korttidshukommelsen, reaktionsevnen og opmærksomheden. Cannabis nedsætter evnen til indlæring, til at løse komplicerede opgaver og til at koordinere bevægelser. Der sker ændringer i oplevelsesmåde, sansning og af tidsfornemmelsen, så tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes - ofte mere intenst. Nedsættelsen af disse funktioner kan der hos voksne rettes op på, mens virkningen hos unge kan være varig.

Den største umiddelbare risiko ved at indtage cannabis er risikoen for ulykker, fx arbejdsulykker, i trafikken og i forbindelse med andre aktiviteter, der kræver hurtig reaktionsevne og opmærksomhed. Ved brug af cannabis kan opfattelsen af virkeligheden forvrænges. Det betyder at man ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed, og er i risiko for at foretage sig ting som er farlige og potentielt livstruende.

Ved regelmæssigt brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ samt koncentration, nogle bliver nedtrykte, og det bliver sværere at løse problemer. Derfor kan brug af cannabis særligt blandt unge, gøre det svært at gennemføre skole og uddannelse eller fastholde et arbejde.

Mange unge med stort brug af cannabis ”går i stå” i deres personlige udvikling og sociale liv. Regelmæssigt brug kan også udløse eller forværre psykoser og depressioner. Jævnlig cannabisrygning skader luftveje og lunger, og det kan på sigt give bronkitits, KOL og øge risikoen for kræft. Cannabisrygning kan desuden nedsætte sædkvaliteten.

Ved indtag af en stor dosis, kan cannabis give psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer. Særligt førstegangsbrugere er i risiko for at opleve stærk angst, en risiko der bliver større jo højere dosis af cannabis, der indtages. Cannabisbrug, og særligt hyppigt cannabisbrug i ungdomsårene, er forbundet med en fordoblet risiko for at få en psykose senere i livet.

Afhængighed

Cannabis er afhængighedsskabende. Efter korts tids hyppigt brug – fx dagligt brug i en uge – skal man have mere stof for at opnå samme virkning. Efter ca. 1 måneds hyppigt brug kan man få abstinenser, når man holder op.

Abstinenser

Abstinenssymptomerne er søvnløshed, nattesved, angst, irritation, rastløshed, koncentrationsbesvær og dårligt humør. Symptomerne opstår i løbet af 24 timer efter ophør med cannabis og kan vare flere uger. Abstinenserne er typisk værst i 2.-3. uge efter ophør og herefter aftager disse gradvist.

Hvordan spotter man en person, der er påvirket af cannabis?

Man kan se og mærke påvirkningen af cannabis ved røde øjne, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne. Afhængigt af ens sindstilstand kan indtag af cannabis gøre, at man bliver fnisende, snaksagelig og udadvendt, men omvendt kan rusen også medføre at man bliver mere indadvendt.

Sløvhed ved cannabis bliver forstærket, hvis man samtidig drikker alkohol, tager nerve- og sovemedicin, heroin eller andre sløvende midler, hvilket øger risikoen for ulykker. Mange unge, der eksperimenterer med stoffer, er ofte berusede. I sådanne situationer kan det være svært at vurdere og regulere effekterne af både alkohol og hash, hvilket øger risikoen for, at man indtager en for stor dosis. Kombination af cannabis og hallucinogene stoffer gør den hallucinogene virkning endnu mere uforudsigelig, hvilket også giver større risiko for psykiske skader eller farlige handlinger. Læs mere om de forskellige typer stoffer her.

Cannabis er det mest brugte stof blandt unge. I de senere år er der dog set et lille fald i udbredelsen af hash. For de 16-24-årige gælder det at:

• 41 % har prøvet at bruge hash nogensinde.
• 20 % har prøvet at bruge hash inden for det seneste år.
• 7,8 % har prøvet at bruge hash inden for den seneste måned.

Blandt de 15-16-årige har 12,4 % prøvet hash nogensinde, og 4,9 % har brugt hash inden for den seneste måned.

Hash kan føre til brug af andre stoffer?

SANDT: Brug af hash øger risikoen for brug af andre euforiserende stoffer. Af de unge mellem 16 og 20 år, der har prøvet hash, har over 20 % prøvet andre stoffer. Mindre end 1 % af de unge, der aldrig har prøvet hash, har prøvet andre stoffer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at størstedelen af dem, der prøver hash, ikke går videre til andre stoffer.

Stoffer lavet af planter er mindre farlige!

FALSK: Stoffer lavet af planter er ikke mindre farlige, end andre stoffer. Der findes mange farlige og giftige stoffer i planter.

Man bliver doven og initiativløs af hash.

SANDT: Sløvhed, koncentrationsbesvær, dårligt humør og manglende initiativ er typiske eftervirkninger af hash.

Det er tilladt at have hash til eget forbrug.

FALSK: Det er forbudt at være i besiddelse af hash, ligesom det er forbudt at købe, sælge, modtage, udlevere og fremstille hash, og det er forbudt at dyrke cannabis planten. Det er også forbudt at køre cykel, knallert, bil osv., når man er påvirket af hash.

Hvis man ikke har fået en psykotisk oplevelse første gang, man har røget hash, så får man det aldrig.

FALSK: Man kan få hash-udløste psykoser selv efter at have røget hash mange gange.