LSD

Indtagelsesform: LSD indtages oftest via munden, hvor det opløses på tungen.

Type: LSD er et hallucinogent stof.

Varighed: Virkningen af LSD er typisk ret lang og varer omkring 6-12 timer.

LSD er et kraftfuldt hallucinogen, der ved indtagelse af bittesmå doser påvirker brugerens sanser og tænkemåde i større eller mindre grad. I visse tilfælde kan indtagelse fremkalde et forvrænget billede af virkeligheden. Dette kaldes et “trip”.

Virkningen kan variere meget fra gang til gang, men også i forhold til den indtagede dosis. Rusen kommer ½-1 time efter indtagelsen, afhængigt af styrken af stoffet, og måden det indtages på. Man får ofte kvalme og bliver søvnig ved rusens start. Der kommer også en let stigning i temperatur, puls og blodtryk og pupillerne udvides. LSD giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, en slags psykoselignende tilstand. Særligt syns- og høresansen påvirkes, og ved højere dosis også følesansen. Ens kropsopfattelse kan blive ændret, tankerækker bliver brudte, og både angst og lykke er samtidige følelser.

Når man bruger LSD kan man opleve ufrivillige tanker samt få meget impulsive og ekstreme humørsvingninger. Generelt kan LSD forstærke den psykiske tilstand man i forvejen befinder sig i.

Se også artiklen om Frimærker.

Overdosering med LSD øger risikoen for alvorlige psykiske symptomer, som paniktilstande eller psykose. Da virkelighedsopfattelsen kan blive kraftigt forvrænget, kan det føre til selvmord eller dødelige faldulykker, fx fordi personen tror han kan flyve.

LSD er et meget stærkt stof i sin rene form, hvilket betyder, at der skal mikroskopiske mængder til for at opnå effekt (så lidt som én titusinde-del af et gram). Det er så mikroskopiske mængder, at øjet ikke kan se det. Hvor meget LSD man indtager, når det er tilsat i en væske eller i en tablet er derfor meget vanskeligt at gennemskue. Ved meget høje doser af LSD kan der i sjældne tilfælde opstå en livstruende forgiftning med høj puls og temperaturstigning.

I visse tilfælde varer rusoplevelsen meget længe på en mareridtsagtig måde – de såkaldte ’bad trips’. Ved et alvorligt ’bad trip’ skal man søge hjælp på nærmeste skadestue, da der kan være behov for beroligende medicinsk behandling. Rusoplevelser kan også vende tilbage i glimt lang tid efter, at en person har indtaget hallucinerende stoffer, det kaldes ’flash backs’. LSD kan give angst, panik og aggression. Brug af hallucinogener som LSD giver risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. I de fleste tilfælde er der tale om en forbigående psykose, der varer nogle dage, men kan hos nogle vare længere. Tilstanden kræver lægelig behandling.

Afhængighed

Der er ikke klare beviser for, at LSD er fysisk eller psykisk vanedannende, men man bliver hurtigt tolerant overfor virkningen. Derfor skal der hurtigt større og større doser til at opnå den samme rusvirkning.

Abstinenser

LSD giver ikke egentlige abstinenser som mange andre rusmidler.

Hvordan spotter man en person, der har taget LSD?

Hvis en person opfører sig markant anderledes end han plejer, og fx ser og hører ting som ikke er der, kan personen være påvirket af et hallucinogent stof.

Læs også

Gode tips

Hvordan hjælper du en der har taget stoffer?

Hallucinogener, herunder LSD, bruges mest af unge, der også har erfaringer med stimulerende stoffer og cannabis. Brug af flere stoffer samtidig øger risikoen for helt ukontrollerede rusoplevelser og forgiftning.  Læs mere om de forskellige typer stoffer her.

Læs også

Når ét stof ikke er nok

Hvad kan der ske, hvis man blander stoffer?

Blandt unge i aldersgruppen 16-24 år har 1,7 % prøvet LSD nogensinde, og 0,2 % har prøvet LSD inden for den seneste måned, og 0,7 % har prøvet LSD inden for det seneste år. Udviklingen i det aktuelle brug af LSD blandt unge i aldersgruppen har siden 2000 og frem været stabil og ligget på et lavt niveau. Blandt de 15-16-årige har 1,2 % prøvet LSD nogensinde.